Hvordan kan skovrydningen af ​​regnskoven stoppes?

Balancen i de internationalt vedtagne mål om at bremse den globale opvarmning er nøgternt: Det mål, der blev formuleret på klimakonferencen i Paris i 2015 om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C, hvis det er muligt, men mindst under 2°C, kan næppe nås. For resultaterne af dette års FN-klimakonference i Sharm El-Sheikh i Egypten er alt andet end tilstrækkelige – det er de fleste eksperter og politikere enige om.

Og også når det kommer til skovbeskyttelse, har der været mere tilbagegang end fremskridt. Mens mere end 26 nationer med over 140 % af verdens skovarealer ved sidste års COP90 i Glasgow, Skotland, blev enige i en fælles erklæring om skov og arealanvendelse, var skovbeskyttelse kun et sidespørgsmål i år. Der er ingen konkrete omkostningsberegninger eller bindende tiltag.

En milliard til skoven er ikke nok

Den føderale regering ønsker at yde en milliard euro mere til skovbeskyttelsesforanstaltninger inden 2025. Men hvis du sammenligner den oprindeligt store sum med beregningerne af en nyligt offentliggjort evaluering til fremskridt med skovbeskyttelse, kan dette kun være en begyndelse. Det antages, at der vil være behov for op til 460 milliarder amerikanske dollars om året for at stoppe globalt tab af skov og genoprette de skovområder, der allerede er blevet ødelagt.

Men hvorfor bliver regnskoven ryddet i stor skala? Udover internationale aftaler, hvad kan der gøres for at stoppe skovrydning? Eller er det allerede for sent at gribe ind?

Soja og køer er de vigtigste årsager til skovrydning

Siden 1990 er mere end 420 millioner hektar gået tabt. Måske overraskende for nogle er det ikke træindustrien, men landbruget, der er den vigtigste drivkraft bag skovrydning. Omdannelsen af ​​skovarealer til landbrugsarealer er den afgørende årsag til langt størstedelen af ​​skovrydningen. Dyrkning af soja, majs og husdyr fortrænger regnskoven.

At bruge skoven bæredygtigt uden at bringe dens eksistens i fare betyder at beskytte den. Først når skoven selv får værdi som fortsættelsesskov, behøver den ikke vige for landbrugsjord. Det er præcis, hvad Betterwood påstår: Beskyt gennem bæredygtig brug. Indkøb af langtidsholdbart tropisk træ fra dokumenterede bæredygtige skovsystemer understøtter lokal skovbeskyttelse i Sydamerika. Virksomheder og forbrugere i samarbejde med foreninger om certificering, som f.eks FSC, allerede nu kan gøre en afgørende forskel i udviklingen af ​​den globale opvarmning – også selvom internationale, politisk vedtagne mål ikke opfyldes.

Amazon på randen?

Det er ikke for sent endnu: Amazonas har endnu ikke nået vendepunktet. Selvom lande som Indonesien, Venezuela og Malaysia har høje afskovningsrater, anerkender de også skovenes globale betydning. Regeringsskiftet i Brasilien kan også give anledning til optimisme med hensyn til skovbeskyttelse. Brasilien, Indonesien og Den Demokratiske Republik Congo er nu gået sammen mod ulovlig skovødelæggelse. Et håbefuldt tegn, fordi det er de tre vigtigste regnskovslande i verden, der ønsker at gribe ind mod korruption og er engageret i udviklingen af ​​bæredygtige skovsystemer. Forbrugere, der er opmærksomme på en bæredygtigt certificeret oprindelse, har direkte indflydelse på beskyttelsen af ​​skovbevoksninger.